Græsplæner
For at få en pæn græsplæne er det vigtigt at den anlægges på det korrekte tidspunkt. Det er også vigtigt at forarbejdet med jord er gjort grundigt og rigtigt, så det sikres at græssets kommende rodnet får de bedste betingelser for at blive sundt og kraftigt. På den måde bliver det lettere at holde mos og ukrudt væk fra plænen.

Der findes flere forskellige græssorter, og vi vælger altid den der passer bedst til dine ønsker og så naturligvis til de forhold som plænen skal fungere under.

Skal græsplænen hurtigt tages i anvendelse kan vi også anlægge plænen med rullegræs, investeringen er større, men I får hurtigere en robust og solid plæne. En nysået plæne skal have tid til at rødderne får ordentligt fat.

En sund græsplæne er lettere at holde, vi giver altid gode råd om plænens fremtidige pasning og pleje.